Rejseguides

Hotelguide til Budapest

Budapest – lang historie, smuk arkitektur og fantastiske priser!

Budapest bliver af flere og flere betragtet som et nyt “in” sted at nyde sin ferie, og det er forståeligt. Byen er utrolig smuk, med Donau floden der flyder ned igennem byen og med henholdsvis Buda og Pest på hver side. Alene dette gør byen fantastisk at besøge, men også arkitekturen, byens historie og de mange fantastiske spisesteder gør byen til et must for rejseglade danskere. Vi har flere gange haft fornøjelsen af at besøge byen og i det følgende vil vi give nogle tips til, hvad du bør være opmærksom på, når du besøger byen, især mht. valg af hotel.

Selvom byen er stadig forholdsvis ukendt for mange danskere, er det en god idé at booke dit hotel i god tid, da du på denne måde får den bedste pris og samtidig sikrer dig, at du ikke behøves at gå på kompromis med kvaliteten.

Det er ikke en by med et hotel på hvert gadehjørne som man ser det i mange andre europæiske storbyer, og derfor er det fornuftigt at se sig godt for.

Vi har fundet 3 hoteller vi vil anbefale dig at se nærmere på, alt efter om du er til et hotel på budget, et centralt placeret hotel, eller et hotel med lidt mere luksus.

Ved slutningen af hver anbefaling, vil du finde linket til det pågældende hotel og derved få mere information om hotellet.

God læselyst!

Du rejser til Budapest for alt andet end at bruge penge på hotel…

… I så fald vil vi klart anbefale dig at se nærmere på Garden House Hotel. Hotellet har sit navn fra den gårdhave der er i forbindelse med hotellet, og alene dette gør hotellet utrolig hyggeligt og dejligt at besøge. Det skal siges at det meste i Budapest er billigt at komme til i forhold til danske priser, men dette hotel skiller sig særligt ud i følge vores erfaring.

Samtidig ligger det meget godt placeret i byen. Du kan således gå til de fleste af seværdighederne i byen, og samtidig er priserne mere end fornuftige. Når vi har besøgt hotellet har det som regel været muligt at finde priser på omkring 400 kr. for en overnatning. Sammenlignet med mange andre storbyer, er dette utrolig fornuftigt at se nærmere på.

Det er et lille hotel, men som det fremgår af billederne nedenfor, er værelserne fine, rene og fornuftige i størrelse. Der er eget bad, gratis Wi-Fi og hver morgen serveres en fornuftig morgenmad. Personalet er også utrolig hjælpsomme. Det føles som et lille familiedrevet hotel, og den stemning er bestemt værd at tage med.

I Budapest er det forholdsvis nemt at komme rundt med sporvogn osv., men fra dette hotel er det bestemt heller ikke vanskeligt at komme ind til selve midtbyen, som vi betragter som området ved Donau og især ved Kædebroen.

Når det er sagt er hotellet ikke noget du vil huske som en særlig oplevelse, men for dig der bare skal have et sted at stille din kuffert og hvile hovedet efter en lang dag i byen, er det bestemt fornuftigt.

Konklusion: Garden House er et fint lille hotel, med flinkt personale og en OK morgenmad hvor især prisen skiller sig ud som meget fornuftig, specielt i forhold til placeringen. Der er i øvrigt gratis parkering hvis du lejer bil eller kommer kørende til byen.

Hvis du ønsker at se nærmere på dette hotel, kan du følge dette link her.

Du kommer til budapest for at nyde byen og bo centralt…

… I så fald anbefaler vi klart at du besøger Hotel Erzsebet City Center. Hotellet har en fantastisk beliggenhed midt i byen og med få minutters gang til Donau, shopping og meget andet. Et virkelig godt valg hvis man vil bo så centralt som muligt.

Hotellet har fornuftige og rummelige værelser (se billedet), eget bad, gratis Wi-Fi men morgenmad skal tilkøbes hvis man ønsker dette. Når vi har besøgt hotellet har vi dog ikke gjort brug af dette, men i stedet gået ned i byen og nydt en morgenmad på en af caféerne eller lignende.

Hotellets beliggenhed gør, at du kan bruge mest mulig tid på at udforske byen, restauranterne og museerne. Samtidig skal det dog siges, at man normalt også betaler lidt ekstra for den fantastiske beliggenhed. Således betaler vi normalt mellem 700 og 900 kr. for en overnatning.

Så det er naturligvis en overvejelse om man vil bruge de ekstra penge på at bo ekstra centralt. Vores oplevelse er, at den korte afstand til alting gør en forskel, men man skal selvfølgelig veje det op imod den ekstra omkostning. Budapest er en stor by og derfor kan afstanden til seværdighederne gøre forskellen når man vælger hotel.

Konklusion: Hotellet har en super beliggenhed, personalet er utrolig hjælpsomme og værelserne er fine. Man føler bestemt ikke at man går på kompromis når man booker sig ind på dette værelse. Omvendt er hotellet naturligvis også dyrere end hotellerne der ligger lidt længere væk fra Donau.

Hvis hotellet har fanget din interesse, kan du via dette link se nærmere på det her.

Byen er skøn, men jeg vil også have lidt ekstra luksus…

… Så har vi en anbefaling til dig, som vi er sikker på at du ikke vil fortryde: Kempinski Hotel Corvinus. Dette 5-stjernede hotel i hjertet af Budapest tilbyder dig alt hvad hjertet kan begære.

Vi har kun brugt hotellet 1 gang, men til gengæld havde vi ikke lyst til at forlade hotellet, selvom byen i sig selv jo er fantastisk.

Der er fri adgang til fitness, spa og pool, hotellet har 2 restauranter og værelserne er superflotte og med en fantastisk udsigt, som, så vidt vi ved, er garanteret uanset hvor på hotellet du befinder dig.

Der er virkelig tale om et luksushotel, og når man tænker på hvad den slags ville koste i de fleste andre europæiske storbyer, er prisen på omkring 1.500 kr. pr. overnatning, ikke værd at tale om. Man føler virkelig at man bliver luksuriøst behandlet og personalet er naturligvis flinke og meget hjælpsomme.

Det er tydeligt at den følelse man skal få når man booker sig ind her, er at intet er overladt til tilfældighederne. Hvis man skulle få den tossede ide at forlade hotellet for at begive sig ud i byen, er man kun få minutters gang fra Kædebroen, shoppinggaden og alle de andre fantastiske ting byen har at tilbyde.

Med andre ord, er dette hotel virkelig værd at opleve hvis man føler man vil bruge lidt ekstra og få meget for pengene.

Konklusion: Dette hotel giver dig endnu en god grund til at besøge Budapest – billig forkælelse. Selvom hotellet er super lækkert, er det, i forhold til europæisk standard, billigt at indlogere sig på. Og så slipper man for risikoen for en ødelagt ferie pga. regn. Skulle vejret være dårligt, bliver man blot indendøre!

Ønsker du at se nærmere på dette luksuriøse hotel og måske endda se flere billeder af hotellet her.

Hvad vægter mest?

Lad det være sagt med det samme: når vi besøger Budapest er det som regel for at nyde selve byen.
Men er det ikke årsagen til dit besøg, eller har du tid nok til også at blive på hotellet, vil vi klart anbefale at du bruger lidt ekstra på din ferie og vælger Hotel Kempinski.

Du får her et hotel, der ikke alene ligger centralt i forhold til alt hvad byen har at tilbyde, men du får også et hotel du ikke har lyst til at forlade. Så der er virkelig noget for pengene her.

Er din prioritet først og fremmest budget, vil vi anbefale Garden House. Selv i det tilfælde at du vægter at bo centralt vil vi sige at dette er et fornuftigt valg. Det er i den anden ende af pris skalaen i forhold til Kempinski, og derfor vil du have mere budget til mad og fornøjelser. Og samtidig vil du ikke blive skuffet over hotellet der i sig selv er hyggeligt og komfortabelt.
Så uanset om ferien står på sightseeing eller bare hygge indendøre, har Budapest noget for dig. Vi vil blot opfordre dig til at booke noget på Pest-siden af byen. Det er her det meste af bylivet foregår. Buda siden skal selvfølgelig opleves, men byens puls opleves først og fremmest på Pest siden, altså den højre side af Donau. Vær samtidig opmærksom på, at mange hoteller tilbyder gratis afbestilling, så du kan med andre ord roligt booke nu så du ikke misser dit ynglingshotel.

Samtidig vil vi anbefale dig at finde et hotel tæt på bymidten, altså tæt på Donau. Længere udenfor byen er det sværere at komme frem og tilbage, og der er alså ikke så meget at spare ved dette, eksempelvis i forhold til Garden House.

Så gør dig selv en tjeneste – besøg Budapest. Det er en flot, stemningsfuld og interessant by til billige penge og bestemt en by du vil have lyst til at besøge igen. Uanset om det er for gullasch, kultur eller shopping.

Vi har tidligere lavet tilbud til Budapest, hvor du kan få et indblik i hvor billigt du kan komme til Budapest. Tilbudene er formentlig udløbet på nuværende tidspunkt, men du kan alligevel se tilbuddet her til inspiration.

Previous Post Next Post

Du er måske også interessret i