Rejseguides

Hotelguide til Los Angeles

Strand, filmstjerner, shopping, kultur, Los Angeles Californien har det hele. Med flere og flere lavprisflyselskaber med afgange direkte til Los Angeles, har det aldrig været nemmere og billigere at flyve til den ikoniske amerikanske storby.

Los Angeles byder på oplevelser for alle. Byen er blevet portrætteret i utallige Hollywoodfilm og TV-serier, men filmene vil aldrig kunne måle sig med at stå der i virkeligheden. Vi har fundet nogle få spændende hoteller, der kan hjælpe med, at gøre din rejse til Los Angeles helt perfekt. Byen byder på masser af spændende muligheder for overnatning, hvad end du er til vild luksus, central placering eller leder efter et hotel på et budget.

Bo centralt i Los Angeles


Hvis du vil være hvor det hele sker, og føle den livlige storby omkring dig, er The Mayfair Hotel et sikkert valg. Hotellet ligger i Downtown LA, under ti minutters gang fra 7’th street metroen. Fra den centrale placering finder du blandt andet Grammy museet og Orpheum Theatre lige i nærheden. Værelserne har alt hvad man behøver, heriblandt WIFI, gratis parkering og business-center. Der er døgnåben reception og altid hjælp at hente til gode udflugtsmål, blandt andet hos det hjælpsomme personale ved udflugtsskranken.

Med priser der ligger på omkring 1000 kroner per nat, får du den ægte storbyoplevelse og let adgang til seværdigheder i downtown. Området var tidligere kendt, som et lettere slidt business kvarter, men har siden år 2000 fået lidt af en renæssance. I dag er Downtown kendt for sine mange teatre, restauranter, flotte biografer og selvfølgelig områdets mange skyskrabere. Den belejlige beliggenhed tæt ved metrostationen gør det samtidig let for dig at komme videre og opleve andre dele af byen.

The Mayfair Hotel er for dig der skal have oplevelse af at bo i centrum af Los Angeles. Hvad enten i er et par på ferie, eller du er selv på forretningsrejse, så er The Mayfair Hotel et besøg værd. Du kan læse mere om hotellet her.

Billigt hotel i Los Angeles


Leder du efter en billig rejse til Californien og er du klar på ikke at bo helt i centrum af Los Angeles, så er One Ten Motel et godt bud til dig. Det lille hyggelige motel i det sydlige Los Angeles har alt hvad man behøver og til en meget god pris. Vi er også lidt forelskede i den amerikanske charme, som motellet i den grad har. Du får et hyggeligt, og ikke mindst rent, lille værelse, med alle fornødenheder, som for eksempel aircondition på alle værelser. Motellet ligger dejligt tæt ved lufthavnen LAX, og det er let komme til og fra lufthavnen. Priserne ligger omkring 450 kroner per nat, så du bliver ikke ruineret og har derfor mulighed for, at bruge lidt ekstra på restauranten eller museet. Er du sportsinteresseret er det værd at nævne at motellet ligger forholdsvis tæt ved Los Angeles Memorial Coliseum. Det store stadion har to gange været vært for sommer OL og er i skrivende stund hjemmebane for det amerikanske fodboldhold The Los Angeles Rams.

One Ten Motel er til dig der enten blot er på gennemrejse og gerne vil bo tæt ved lufthavnen og måske kun skal opleve Los Angeles i et par dage, eller hvis du har en budget der skal holdes.

Du kan læse mere om One Ten Motel ved at klikke her.

Luksus i Los Angeles


Hvis du altid har tænkt, at du burde leve ligesom Hollywood filmstjernerne, slentre ned af Rodeo Drive og bo blot et par skridt fra Beverly Hills, i så fald er The London West Hollywood i Beverly Hills, en mulighed for at udleve drømmen. Hotellet der ligger i West Hollywood, byder på luksus som mange kun drømmer om. Den smukke tagterrasse byder på swimmingpool, omklædningshytter og egen restaurant. Alle suiter på London West Hollywood kommer med gratis WIFI, fladskærms-TV, iPod-dockingstation, opholdsområde og de fleste har to brusere og badekar. De to restauranter på hotellet, Boxwood og Rooftop, byder på lækre californiske retter, elegant cocktailbar og omfattende vinkort. På restauranten Rooftop kan du spise under åben himmel og nyde udsigten ud over Hollywood og resten af Los Angeles. Hotellet har også eget fitnesscenter med blandt andet life-fitnessmaskiner samt døgnåben yogascene.

Den berømte Hollywood walk of fame ligger blot ti minutters kørsel fra hotellet. Det samme gør sig gældende for Melrose Avenue, der er et paradis for den shoppelystne. Derudover findes det store shoppingcenter Beverly Center i Beverly Hills under fem minutter herfra. Med en pris på mellem 2500 og 3500 per nat er The London West Hollywood klart i den dyre ende. Til gengæld er du garanteret en oplevelse som du ikke får andre steder. Du er sikret at blive forkælet på din ferie og føle dig som en hollywoodstjerne.

The London West Hollywood er til dig der ikke vil gå på kompromis. Her får du luksus til fingerspidserne, fantastisk beliggenhed i Hollywood og en fantastisk oplevelse for livet. Læs mere om hotellet her.

Konklusion

Los Angeles byder på det hele! Efter at have undersøgt hoteller over det meste af Los Angeles, har vi set hvor stor mangfoldighed byen byder på. Som nævnt ovenfor finder man alt fra den vildeste luksus i Hollywood til små hyggelige moteller i udkanten af byen. Der er muligheder for alle, lige meget hvilken form for ferie du er til. Et kig på Booking.com og du vil hurtigt opdage, at der er meget mere til Los Angeles, end blot hvad vi har beskrevet her. Byen er så fantastisk stor og byder på det meste. i stedet for at bo i centrum som The Mayfair Hotel eller The London West Hollywood, er der også masser af muligheder for en strandferie, hvor dit hotel ligger få skridt fra stranden i Santa Monica, eller Venice Beach. Listen over områder og steder i Los Angeles der skal opleves er tæt på endeløs. På grund af byens enorme størrelse er det næsten umuligt at opleve det hele på blot én ferie. Vores råd er derfor at man planlægger hvor man skal bo alt efter hvad man kunne tænke sig at se i rundt omkring Los Angeles. Det kan ofte tage lang tid at bevæge sig rundt i storbyen, så det er rart at være en smule forberedt og bo forholdsvis tæt på en del af det man ønsker at bruge mest tid på. Vil du opleve stranden, surfer miljøet og “the bohemian district”, er det en idé at finde et hotel forholdsvis tæt ved Venice Beach. Er du derimod mere interesseret i Hollywood og i at finde dine ynglingsskuespilleres stjerner på Hollywoods Walk of Fame, er det et godt råd, at finde en beliggenhed mere i centrum af byen så som The Mayfair Hotel.

Med så mange specielle steder og sigthseeings som Los Angeles kan byde på, er det selvfølgelig umuligt at bo i nærhed af dem alle. Et godt råd er dog at planlægge hjemmefra nogle af de ting man gerne vil opleve. Byens størrelse gør at det tit bliver uoverskueligt, hvis man ikke på forhånd har en plan. Nogle af de mest populære steder at besøge, ud over dem vi allerede har nævnt er;

Griffith Observatoriet. Hvad end du er astronomi interesseret eller ej, er observatoriet et besøg værd. beliggende med udsigt over hele byen, og bygningen selv, er nok til, at de fleste turister ikke burde gå glip af oplevelsen.

Disneyland. Om du er barn eller voksen bliver de fleste betaget af et besøg i Disneyland og det magiske univers som Disneyland byder på. Som den mest besøgte forlystelsespark i verden er et besøg i Disneyland et sikkert bud på en god dag i Los Angeles.

En anden af Los Angeles store turistmagneter er de mange Watts Towers. I dag findes der sytten kunstværker bygget af skrotmetal og dekoreret med hvad de fleste vil betegne som skrald. På trods af byggematerialerne, har de dog en hvis skønhed, og skal opleves. Den højeste strækker sig næsten 30 meter op, og er efterhånden blevet kendt som et af byens mange vartegn.

Den sidste seværdighed på vores liste kræver en bil. Hvis du har en bil til rådighed er Mullholland Drive et must. Strækningen er kendt for sine mange make-out steder og biljagter fra diverse film, men tilbyder også samtidig en fantastisk udsigt, og en skøn tur i smukke omgivelser. Bare husk at passe på i de mange hårnålesving.

Alt i alt er Los Angeles en fantastisk by, og helt sikkert et besøg eller flere værd. Der er så mange muligheder for en dejlig afslapningsferie, eller en ferie proppet med sightseeings. Los Angeles har det hele og mere til. God tur!

Vi har tidligere lavet rejsetilbud til Los Angeles, men disse tilbud er formentlig udløbet på nuværende tidspunkt, men I har dog mulighed for at trykke her og bruge tilbuddet som inspiration til hvor billigt man kan komme til Los Angeles.

Previous Post Next Post

Du er måske også interessret i