Rejseguides

Hotelguide Phuket

Vælg drømmehotellet til drømmerejsen til Phuket!

Thailand – og iær Phuket – er et af dankernes ynglings rejsemål, og det med god grund. Det er en smuk “ø”, en fremmed og farverig kultur og et fantastisk klima!

I tidligere indlæg har vi beskrevet diverse hoteller ud fra kriterier som ”afstand til centrum” og ”luksus” i forhold til ”budget”. Når det gælder din rejse til Phuket, har vi valgt en lidt anden indgangsvinkel. Phuket er nemlig ikke en by, men en ø, så det giver ikke meget mening at tale om at bo tæt på centrum. I stedet har vi fokuseret på, hvor gode muligheder der er for strand og for afslapning ved poolen. Vores erfaring er nemlig, at det er dette man går efter når man besøger denne del af Thailand. Desuden indeholder de fleste af hotellerne på Phuket fantastiske faciliteter, som du også vil erfare i vores beskrivelse. I forbindelse med anbefalingerne af hotellerne, vil du også finde link til hotellet, hvor du vil kunne finde yderligere information.

Kata Beach

Du skal opsøge Kata Beach hvis du ønsker en lidt mere afslappet – måske endda familievenlig – dag ved stranden. Det er et mindre strandområde end nogle af de andre områder, men til gengæld er der ikke nær så mange turister her, og dette vægter nogle. Så det er absolut et område der er værd at opsøge, medmindre du ønsker at der SKAL være gang i den hele tiden.

I dette område vil vi anbefale Sugar Marina Resort. Det er virkelig et lækkert hotel og et lækkert sted, og – måske igen fordi området ikke er så vel besøgt af turister – ikke så dyrt som nogle af de andre steder.

Sugar Marina Resort ligger bogstavelig talt op og ned ad stranden (der er ca. 3 minutters gå-gang) og derfor er det oplagt at vælge dette hotel, hvis man foretrækker dette område.

Samtidig er der ikke langt til mange af de andre strande. Værelserne er, som billedet nedenfor viser, meget flotte og fine og har balkon, hvilket er en lækker måde at starte dagen på. Desuden har vores oplevelse med restauranten kun været gode, hvilket man bestemt skal se sig for med hensyn til ferien i Thailand. Prisen er bestem også værd at tage med – således har vi flere gange når vi har brugt dette sted, blot kommet af med ca. 300 pr. overnatning.

Kata Beach er bestemt et af vores favoritområder i Phuket, både fordi det er billigt og fordi det er mere afslappet end nogle af de andre områder. Samtidig er Sugar Marina Resort et lækkerts ted at være og ligger super komfortalt i forhold til området.

Ønsker du at se nærmere på hotellet og se andres vurdering af stedet, kan du trykke her.

Patong Beach

Patong Beach er utrolig populær fordi meget af den aktivitet der foregår på Phuket, foregår i dette område. Der ligger mange barer, restauranter og natklubber i området og alt er indenfor gå-afstand. Derfor er området utrolig populært, men måske også af nogle, hadet fordi det kan virke meget turistet. Det er således også sværere her at finde æge thailandsk stemning, men der er ingen tvivl om at området er utrolig smukt, ligesom resten af øen, og at, hvis det er første gang man besøger øen eller bare gerne vil have at der er gang i den med fest hele natten, så er det stedet a opsøge.

Ønsker man at bo her – hvilket vi gjorde eks. første gang vi var der – er Avista Hideaway bestemt et godt udgangspunkt. Det ligger ikke direkte ned til stranden (der er ca. 10 minutters gang), men som navnet antyder er det gemt lidt væk, og i dette område er det bestemt ikke dumt. Samtidig er der stadig nem adgang til stranden og byen hvis det er det man vil, og ønsker man blot at være på hotellet, kan man benytte pool, fitness og spa-området gratis. Der er desuden en god restaurant og bar på taget med en smuk udsigt over Patong Beach, og hvis man ikke gider feste nede i byen, kan man bare feste på hotellet.

Det er nok det hotel i Phuket vi har oplevet, med den bedste udsigt og på den måde får man med dette hotel virkelig også en god oplevelse.

Prisen er bestemt også fornuftig – for et ”luksus” hotel i denne klasse og så tæt på det man om noget kan kalde centrum giver man kun omkring 800-1.000 kr. pr. nat.

Avista Hideaway er utrolig lækkert. Specielt hvis du gerne vil være i nærheden af Patong, men samtidig have muligheden for at ”forsvinde”. Samtidig er udsigten i sig selv værd at betale for. Et lækkert sted.

Hvis det har fanget din interesse kan du se mere om hotellet, så klik blot her.

Karon Beach

Karon Beach er lidt en mellemting mellem de to første strande vi har gennemgået. Der er bestem mere gang i den her end på Kata Beach men dog ikke så meget som på Patong Beach. Så man får altså et roligere natteliv og et mere afslappet miljø, men stadig med mange gode shopping og oplevelsesmuligheder som i Patong.

I dette område ligger der mange luksus-hoteller men ét vi i særlig grad har været glade for, er Thavorn Palm Beach Resort. Og okay, vi påstod at det ikke skulle handle om luksus, men dette sted er virkelig luksuriøst. Der er en kæmpe, lækker pool, værelserne er utrolig smukke, personalet er super flinke og hjælpsomme og alt emmer bare af stil og klasse. Det er en fornøjelse at bo på dette hotel.

Værelserne har egen balkon, så vidt vi ved har de alle en fantastisk udsigt, og skulle man blive træt af bare at være på hotellet (selvom vi ikke oplevede det), er stranden kun 2 minutter væk.
Samtidig er der masser af faciliteter der kan benyttes: spa behandlinger, fitness, wellness og endda en beauty salon.

Prisen er også til at overkomme, selv hvis du føler at det meste af dit budget blev brugt da du købte flybilletterne. Således giver vi normalt omkring 6-700 kr. for et dobbeltværelse pr. nat. Det må siges at være næsten urimeligt billigt, især når man tænker på kvaliteten af stedet.

Thavorn Palm Beach Resort er utrolig lækkert og opfylder nærmest alle ønsker til en skøn ferie. Selvfølgelig skal man være indstillet på, at selve området hverken er det allermest livlige eller for den sags skyld det allemest rolige, og vi vil ikke vurdere stranden som den bedste, men når det er sagt, er standarden ret høj på Phuket og skulle du ikke bryde dig om stranden er det godt at hotellet er så fantastisk.

Hvis du overvejer at booke dette eller lignende hotel, kan du trykke lige her.

Phuket er en oplevelse!

Der er ingen tvivl om at næsten uanset hvad du vælger på Phuket – især hvis det er første gang du besøger øen – il du få en stor oplevelse. Naturen er skøn, thailænderne er hjælpsomme og venlige, vejret er skønt (især for os fra Skandinavien) og oplevelsen er bestemt en der bliver siddende i dig længe efter du er tage hjem. Men stadigvæk er der ting der er godt at have med i overvejelserne, specielt hvilken strand du gerne vil være i nærheden af.

Vi har i det ovenstående forsøgt at beskrive vores favoritområder, specielt ud fra forskellige ønsker. For det er klart at hvis din ferie mest skal foregå i nattelivet, skal du søge mod Patong. Men skal det være en blanding eller måske endda mest en afslappende ferie, vil vi klart anbefale enten Kata Beach eller Karon Beach. Specielt Thavorn Palm Beach Resort har efterladt et indtryk på os, og det er bestemt et sted vi ville søge hen til igen hvis og når vi en dag vender tilbage til Phuket.

Så gør dig selv den tjeneste at overveje hvad ferien skal stå på, og book i god tid! Hotellerne bliver hurtigt fyldt op, især i højsæsonen omkring december til marts.

En anden vigtig ting, især når man kommer fra vores klima, er at være opmærksom på, at klimaet er anderledes. Det vil sige at det vi oplever som svingende temperaturer fra dag til nat på Phuket ikke gør sig gældende, idet temperaturen kun svinger et par grader fra nat til dag.

Alle disse ting skal du være opmærksom på, og så vil vi komme med en sidste anbefaling – brug mere end én uge på denne rejse. Alene rejsetiden gør, at hvis du kun er der en uge, vil du næsten ikke kunne nå at nyde det. Så giv dig god tid. En anden grund til dette er netop de favorable priser vi lige har kigget på mht. hoteller – i forhold til et rejsebudget til Phuket burde et par dage sktra ikke spille ind.

Vi har tidligere sammensat tilbud til Phuket. De er på nuværende tidspunkt udløbet, men det kan give dig et godt billede af hvor billigt du kan komme afsted til Phuket. Du kan se tilbuddet her.

Tilbage er kun at ønske dig god rejse! Phuket vil sætte sig i dig, og du vil helt sikkert ønske at komme tilbage – især hvis du planlægger rejsen og ikke mindst dine overnatninger i god tid.

Previous Post Next Post

Du er måske også interessret i