Rejseguides

Hotelguide til Bali

Selvom Bali visse steder er blevet et skrækeksempel, på hvad turismen kan gøre ved det lokale liv, er den Indonesiske ø helt sikkert et besøg værd. Bali er et populært turistmål for mange Europæere, og med god grund. Den forholdsvis lille ø danner ramme om alt hvad hjertet kan begære. Om du er til luksus og smukke sandstrande, eller foretrækker at tage ud og opleve det lokale liv, så kan du med lethed opleve begge dele.

Bali byder både på vildt byliv, smukke sandstrande, vulkaner, jungle samt de smukke rismarker kendt fra diverse kunstneriske portrætteringer. De lokale balinesere er kendt for deres venlighed og gæstfrihed overfor turister. Vi har samlet en guide til et par hoteller rundt omkring på Bali, med fokus på den mangfoldighed der findes blandt disse. En kort guide der måske vil gøre livet lidt lettere, og hjælpe til, at du kan få en fantastisk ferie på den smukke ø.

Er du til afslapning?


Hvis du sætter pris på en ferie, hvor du kan få lov at slappe af og glemme alle hverdagens bekymringer. Et sted hvor tingene går lidt langsommere og hvor der er fokus på velvære. Hvis det er tilfældet, så har vi fundet et rigtig godt bud på det perfekte hotel til dig.

Beliggende mindre end to minutters gang fra stranden, og ca. ti minutters gang fra Legian Strand og mange af de lokale spisesteder, har Astagina Resort & Spa en fantastisk beliggenhed. Overnatningsstedet ligger som nævnt tæt ved den lokale strand, der lokker med azurblåt hav og blødt hvidt sand. Derudover byder hotellet på et enormt flot poolområde med dertilhørende spa. Resortet er smukt indrettet med flotte trægulve på alle værelser, og hele atmosfæren indbyder til afslapning. Du kan for eksempel nyde en skøn massage i spaen, eller benytte dig af de hyggelige grillfaciliteter. Hotellet tilbyder også børnepasning samt tøjvask, så du ikke behøver bekymre dig om andet end dig selv og at slappe af.

Skulle du få lyst til at opleve andre steder af øen, er det nemt fra hotellet. Her tilbyder de både biludlejning, og receptionen er meget hjælpsom med at foreslå udflugter, rundt omkring på øen. Kort sagt; har du brug for at slappe af og nyde livet? I så fald er Astagina Resort & Spa vores bud på det perfekte hotel på Bali. Du kan læse mere om hotellet her.

Er du mere til oplevelser?

Skal der ske noget på din ferie? I så fald faldt vi over denne skønne bed & breakfast. Puri Beji Bed & Breakfast. Hotellet ligger i hipsterbyen Canggu, der blandt andet er kendt for sine gode muligheder for surfing. Her byder Hotellet på pool, WIFI og aircondition på samtlige værelser. Gæster på hotellet kan også frit benytte sig af den nærliggende Canggu Club der inkluderer fitnesscenter, businesscenter, klub for børnene og et vandland. Den nærliggende Batu Bolong Beach ligger under to kilometer fra hotellet og den nærmeste lufthavn, Bali Denpasar International Airport, under ti kilometer derfra. Canggu er efter vores mening et dejligt centralt sted der giver gode muligheder for at tage ud og opleve øen. Samtidig er der en fed surfer stemning i byen og der er rig mulighed for at prøve kræfter med surfbrættet, både for begyndere og øvede. Det koster ca. 200 kr. for en to timers lektion, fra en af de lokale surferstande rundt omkring på stranden. Prisen for en overnatning ligger på mellem 700-900 kroner per nat. Hvis du gerne vil læse mere om så kan du trykke her. 

5 stjernet luksus

Skal ferien bruges på at opleve noget af den ekstravagante luksus Bali har at tilbyde, i så fald vil vi anbefale Banyan Tree Ungasan. Resortet byder på de lækreste villaer med egen tilhørende pool, egen have med Balinesisk kunst, separat stue og soveværelse og eget marmorbadeværelse med nedsænket badekar og udendørs bruser. Derudover råder resortet over en stor og flot infinity pool og hele fire restauranter. Fitnesscenteret står til fri afbenyttelse og resortets spa byder på traditionel balinesisk massage.

Restauranterne giver dig mulighed for at spise i ro og mag i din egen villa, eller du kan nyde den smukke udsigt over Det Indiske Ocean fra den marokkanske restaurant Ju-Ma-Na. Den traditionelle restaurant Bambu serverer lækre thailandske, vietnamesiske og lokale specialiteter, samtidig med at de tilbyder danseforestillinger for gæsterne. Hver morgen serveres der traditionel asiatisk og indonesisk morgenmadsbuffet.

Lufthavnen Ngurah Rai International Airport ligger cirka 35 minutters kørsel fra resortet og der er cirka 40 minutters kørsel til Kuta Strand. Priserne for en overnatning starter omkring de 3500 kr per nat, men for den pris får du også noget af den vildeste luksus du kan forestille dig. Du vil forlade Banyan Tree Ungasan med en uforglemmelig ferie i bagagen. Du kan få mere information omkring hotellet her.

Konklusion

Indonesien byder på nogle af de skønneste ferieoplevelser man kan forestille sig. Landet med de mange øer har en fantastisk gæstfri lokalbefolkning der til alle tider forsøger at gøre din ferie i landet til noget specielt og uforglemmeligt.

Bali er bestemt ingen undtagelse her. Øen er rig på kulturliv og hvad end du vil opleve lokale templer, klippekyster, hvide sandstrande, vandreture i junglen eller en drink ved poolen, så giver Bali dig muligheden. Mangfoldigheden på øen, både for oplevelser, og mulighederne for overnatning er overvældende, og gør at du kan sammensætte en ferie der passer dig perfekt. Vi håber at du kan bruge vores lille guide til et par af de hotelmuligheder, som øen tilbyder. Der findes selvfølgelig mange flere muligheder, og du burde selv undersøge nærmere.

Vi har forsøgt at samle en kort oversigt over nogle af de fantastiske ting du kan opleve på Bali, og som du muligvis skal have i mente når du vælger hvilken beliggenhed dit hotel skal have. Bali er kontrasternes ø. Den frodige ø deles af lige dele byliv, turistattraktioner og smuk og uberørt natur. Her finder du de skønneste strande, til dig der holder af at sole dig på stranden. Dog er mange mindre interesserede i selve stranden, end de er i hvad der foregår lidt ud for kysten. Som tidligere nævnt er Bali et surferparadis både for den øvede og for begyndere. Der findes et utal af surf skoler og trænere, der kan lære dig et par tricks og måske give dig en helt ny oplevelse af havet og stranden.

Er surfing ikke lige dig, kan du også give dig i kast med dykning eller snorkling. Lige under havoverfladen finde du myriader af liv, tropiske fisk og smukke klippeformationer. Kaster du dig ud i bølgen med scubaudstyr på, må du for alt i verden ikke gå glip af resterne af USS Liberty tæt ved Amed. USS Liberty er et af de få store vrag du kan finde på relativt lavt vand tæt ved kysten.

Tager du et smut ind i landet, kan vi anbefale en tur til Ubud. Øens kulturelle og åndelige hovedstad er blevet indtaget af turister, men du kan stadig finde små lækre restauranter og caféer, smukke gamle templer og en masse aktiviteter såsom traditionel yoga.
Søger du det ægte og mere uberørte Bali. I så fald skal du planlægge en tur lidt dybere ind på øen. På østsiden finder du Besakih, med dets storslåede hindu tempel, den hellige vulkan Mount Agung og de smukke landlige rismarker.

I den nordlige og vestlige del af øen er temperaturen som regel køligere og du finder frodige bjerge, vandfald og varme kilder, og du kan virkelig komme på nogle helt utrolige vandreture.
Husk at planlægge hvilken tid af året du ønsker at rejse på. Regnsæsonen er på sit højeste mellem december og februar, og de fleste dage er grå og meget fugtige. Det optimale tidspunkt at planlægge sin rejse vil derfor, som regel, være mellem april og august.

Hvad spiser man?

Et par af de traditionelle retter inkluderer babi guling, en lækker ret bestående af stegt pattegris med diverse krydderier. Retten bliver som regel spist til morgenmad eller frokost, og kan findes på mange af de små hyggelige lavprisrestauranter. Hold også udkig efter betutu, en traditionel ret med and eller kylling og masser af krydderier. Retten bliver traditionelt serveret til ceremonier rundt omkring på øen. Derudover findes der selvfølgelig masser af gadekøkkener og finere restauranter, både med lokal Balinesisk cuisine og med udenlandske retter.

Alt i alt kan du på Bali få lidt af det hele. Kendt for sin gæstfrihed og med masser af muligheder for oplevelser og afslapning, kan vi kun varmt anbefale øen. Der er store forskelle på de forskellige hoteller der tilbydes, men det er let at finde noget for enhver smag. Vores favorit, var i denne omgang Astagina Resort & Spa, mest af alt på grund af den stilhed og afslapning som hotellet kunne tilbyde samtidig med, at det ligger forholdsvis centralt. Valget af hotel er dit, og det kan godt betale sig at kigge rundt her For at finde præcis det der passer til dig. God tur.

Du har til din inspiration mulighed for at finde nogle af vores tidligere tilbud til Bali her.

Previous Post Next Post

Du er måske også interessret i